Toner og pads er trinnet mellem rens og serum — og det trin, flest springer over. Med de rette formuleringer er det også et af de mest effektive.
Hvad gør en toner?
Moderne tonere er ikke de alkoholholdige væsker, mange husker fra 90’erne. I dag arbejder de med at genoprette hudens pH efter rens, tilføre et første lag fugt og forberede huden, så de efterfølgende produkter optages bedre. En hud, der er let fugtig, optager serum markant bedre end en helt tør hud.
Eksfolierende pads
Pads vædet i syrer — typisk AHA, BHA eller en kombination — giver en præcis og doseret eksfoliering uden friktion. De er praktiske, hurtige og velegnede til uren hud, tilstoppede porer og uens tekstur.
Brug dem en til tre gange om ugen afhængigt af hudens tolerance, og altid efterfulgt af fugt. Svier huden eller føles den stram dagen efter, skal frekvensen ned.
Fugtgivende og beroligende tonere
Til tør, dehydreret og sensitiv hud findes tonere med hyaluronsyre, panthenol, centella og prebiotika, som lagvis kan bygge fugt op i huden. Disse kan bruges både morgen og aften.
Sådan påfører du
Med hænderne, dup let ind i huden — eller med en vatrondel, hvis du vil have den eksfolierende effekt af aftrørring. Gå videre til serum, mens huden stadig er let fugtig.











