Behandlinger

Korean Lash Lift

Korean Lash Lift er en koreansk-inspireret, semi-permanent vippebehandling, der løfter de naturlige vipper helt fra roden og giver dem en lang, elegant bue. Behandlingen kombineres typisk med farvning af vipperne og afsluttes med en plejende keratinbehandling.

Hvad sker der med vippen?

Vipper er hår, og hår består primært af keratin. Keratinets form holdes på plads af svovlbroer (disulfidbindinger) mellem proteinkæderne. Ved et lash lift åbner en løfteopløsning midlertidigt en del af disse bindinger, så vippen kan lægges i en ny form på et blødt skjold. En fikserende opløsning lukker derefter bindingerne igen, og vippen bevarer sin nye bue, indtil den falder af naturligt.

Hvad gør den koreanske teknik anderledes?

Den kemiske proces er den samme som ved et klassisk lash lift. Forskellen ligger i teknikken: Vipperne placeres, så løftet starter helt inde ved roden, og resultatet bliver en åben, forlænget bue frem for en stram krølle. Det giver et naturligt, vågent udtryk, hvor vipperne ser længere ud uden at virke kunstige.

Holdbarhed og pleje

Et lash lift holder typisk 6–8 uger, fordi vipperne løbende fornyes. Da behandlingen ændrer hårets bindinger, kan vipperne blive tørre, hvis den gentages for ofte, eller plejen springes over. Derfor anbefaler vi mindst 6–8 uger mellem behandlingerne og daglig pleje med et keratinserum, fx Rebuild Lash & Brow Serum. De første 24 timer skal vipperne holdes fri af vand, damp og mascara.

Læs mere om behandlingen på siden om Korean Lash Lift, eller se alle vores bryn- og vippebehandlinger.

Se også: Keratin, Peptider, Hyaluronsyre

Læs næste

Efterlad en kommentar

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.