Få synligt glattere og mere spændstig hud med tørbørstning

Få synligt glattere og mere spændstig hud med tørbørstning
Hvad er tørbørstning og hvordan virker det?

Krops- eller ansigtsbørstning med en tørbørste er et fantastisk redskab, der sætter gang i blodcirkulationen, lymfesystemet, bindevævet og hjælper kroppen med at udrense samt eksfoliere din hud, så den fremstår glat, ensartet og fuld af vitalitet.

Ved tørbørstning stimuleres lymfesystemet. Lymfesystemet transporterer næringsstoffer i lymfevæsken ud til alle kroppens celler, og væv og affaldsstoffer tages med retur. Er der dårlig cirkulation i lymfesystemet, opstår der blandt andet uren hud, appelsinhud og væskeophobninger. Disse samt andre hudkomplikationer kan tørbørstning få bugt med.

Børst altid på tør hud. Enten inden bad eller inden du vasker ansigt. Så et godt fif er at lægge den på natbordet og gøre det som det første om morgenen, når du har fået øjne og er vågnet.

Hos Holistic Beauty forhandler vi tørbørster fra eget brand, skabt med ioniske børster af høj kvalitet, der giver synlige resultater. Find Holistic Beauty tørbørster til ansigt og krop her.

Hvordan gør jeg brug af min tørbørste til ansigtet?

Tørbørstning af ansigtet, som morgenritual, er med til at vække din hud, stimulere blodcirkulationen og dit lymfesystem samt dit bindevæv inde i huden. Den fjerner døde hudceller og er en god mild eksfoliering af huden. Om sommeren er det vigtigt at få peelet din hud lidt oftere, da vi bruger meget solcreme, og vi sveder mere, og det sætter sig inde i porerne - derfor er tørbørstning et genialt valg, også om sommeren.

Jeg anbefaler altid at starte med din décolleté, hvor du børster ind mod hjertet. Dernæst halsen, hvor du kører fra kroppen mod ansigtet. Ved kæbelinien børster du nedefra og op. På kinderne børster du i halvcirkulære bevægelser. Overløben og hagen børstes også inde fra centrum og ud. Næseområdet børstes uden fra og ind mod centrum og ned langs næseryggen i lineære bevægelser. Pandeområdet børstes i midten fra næseryggen op mod hårgrænsen også i lineære bevægelser. Siderne af panden børstes fra centrum til tindingen. 

I starten kan det godt føles meget hårdt for huden, men huden vænner sig hurtigt til følelsen. Man skal ikke trykke eller presse den ind mod huden, men blot lade det være en let trykkende håndtering af tørbørsten mod huden. 

Husk at din hud bliver lidt rød, hvilket er helt normalt. Og vær opmærksom på ikke at børste for tæt på øjenområdet. 

På videoen kan du her se, hvordan vi anbefaler dig at gøre brug af din tørbørste. Her guider Christina Coco dig til hvordan du bruger din ansigtstørbørste fra Holistic Beauty.
 

Hvordan gør jeg brug af min tørbørste til kroppen?

Når du påbegynder at tørbørste din krop, anbefaler vi, at du går i bad efter børstningen, da der i starten falder mange døde hudceller af, og at din hud lugter anderledes lige efter tørbørstningen. Når du har fået det ind i din morgenrutine, behøver du ikke at gå i bad efterfølgende. 

Vi anbefaler at tørbørste din hud om morgenen for at vække din hud. Gerne hver morgen, og det tager blot ca. fire minutter. 

Start altid under foden og børst i lange dynamiske bevægelser op mod hjertet. Husk også at børste ovenpå foden. Børst dernæst underbenet og så lårene. Efter benene børster du dine hænder og dernæst armene. Under armene er også rigtig godt. Børst efterfølgende maven. Og begynd dernæst at børste modsatte side. Når du børster dine ben, skal du også huske at børste dine balder. Slutteligt kan det være svært at børste sin ryg, så spørg en af dine elskede, om de ikke vil være søde at børste din ryg. Påfør efterfølgende en super nærende og dejlig kropslotion. 

På videoen kan du her se, hvordan vi anbefaler dig at gøre brug af din tørbørste. 
Her guider Christina Coco dig til hvordan du bruger din kropsørbørste fra Holistic Beauty.
 

Læs næste

They see me rollin - sådan får du mest ud af din Krystalrulle
Få bedre søvn og smukkere hud med anti-age hovedpude

Efterlad en kommentar

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.