Hyperpigmentering

Hyperpigmentering er en fællesbetegnelse for områder, hvor huden har dannet mere farvepigment end i området omkring. Resultatet er pletter eller felter, der er mørkere end den øvrige hud — fra lyst beige til dybt brunt.

Det er ikke én tilstand, men en gruppe. Melasma er hormonelt betinget. Postinflammatorisk hyperpigmentering er hudens spor efter en bums eller en irritation. Solpletter og alderspletter kommer af årtiers UV. De ligner hinanden i spejlet, men skal behandles forskelligt.

Hvorfor danner huden ekstra pigment?

Melanin er hudens forsvar. Når pigmentcellerne opfatter noget som en trussel — UV-stråling, varme, inflammation, friktion — producerer de melanin for at beskytte cellekernerne. Det er en fornuftig reaktion. Problemet opstår, når produktionen bliver ujævn eller ikke slukker igen.

Hvor dybt pigmentet ligger, afgør hvor let det slipper. Overfladisk pigment i epidermis reagerer forholdsvis hurtigt. Ligger det dybere, i dermis, tager det længere tid — og bliver sjældent helt væk.

Hvad kan man gøre?

Tre spor arbejder sammen. Beskyt: dagligt solcreme, også om vinteren og indendørs ved et vindue. Dæmp: C-vitamin, niacinamid, tranexamsyre eller azelainsyre bremser selve pigmentdannelsen. Forny: retinol og AHA-syrer hjælper det eksisterende pigment op og ud.

Uden det første virker de to andre ikke. Det er den hyppigste grund til, at folk oplever, at deres pigmentkur ikke rykker noget.

Hvor lang tid tager det?

Regn med tre til seks måneder for en synlig forskel, længere ved dyb pigmentering. I klinikken kan frugtsyrebehandling eller PHformula-behandlinger forkorte forløbet.

Skifter en plet hurtigt form, farve eller størrelse, eller bløder den, skal den ses af en læge — ikke af en hudterapeut. Vi starter altid med en hudanalyse, så vi ved, hvilken slags pigment vi har med at gøre.

Se også: Melasma, Postinflammatorisk hyperpigmentering, Fotoaldring, C-vitamin