Vi modtager hver dag beskeder fra vores kunder, hvor de fortæller hvor flot deres hud er blevet efter behandling, og det er vi SÅ taknemmlige for. For er vores kunder glade, så er vi nemlig også glade, og vi elsker at høre fra jer!
Herunder kan du læse et lille udsnit af vores kunders oplevelser hos Holistic Beauty og se før-og efterbilleder af deres hud. Hvis du ønsker at læse alle kundeoplevelser kan du finde dem her.
Vi håber, at du kan relatere til det og blive inspireret til at komme i bunds med dine egne hudproblemer - ingen hud er uforbederlig!
Tjek blot de vilde før- og efterbilleder.
Jeg er helt overvældet over den rejse min hud har været på gennem det seneste år. Tak for hjælpen og for den bedste vejledning undervejs! Endelig er min hud på vej tilbage til “sit gamle jeg” og jeg kan genkende mig selv i spejlet igen 🙏🏼 Coco har været så professionel og støttende undervejs og har holdt mig i hånden med alt lige fra behandlinger, korrekt hjemmepleje og kosttilskud - jeg er evigt taknemmelig ❤️ Billederne her er fra 27./28. juli og så fra i dag (25. november 2020, red.)
"Hej Holistic Beauty. Lidt grænseoverskridende at sende, men synes bare min huds forvandling er så vild. Og jeg er så glad for at det har kunne lade sig gøre. Jeg troede virkelig ikke, at min huds tilstand ville kunne vendes. Her et et før og efter billede. Tusind tak til David og glæder mig til at komme til endnu en behandling".
Kære Holistic Beauty. TUSIND TAK for det I allerede har gjort for mig. Har haft en virkelig god start hos Coco. Vildt højt service niveau og fantastisk rådgivning. Tak. Havde en fantastisk oplevelse igår hos David! Tak 😍Jeg sender lige et billede af min hud allerede ... Et før jeg opstartede hos jer + før opstart af produkter. Samt et jeg lige har taget i dag efter gårdagens behandling 👏🏼Meget vigtigt at tilføje at jeg altså kun har brugt produkterne siden 12 april - så kun én måned. Samt jeg har kun fået to behandlinger 🙌🏼
"Jeg har været i behandling hos Coco siden oktober 2019 som en "sidste udvej" for min urene hud, som bare ikke har villet gå væk de seneste 8 år - selv efter behandlinger ordineret af hudlægen, der eftersigende skulle løse problemet. Jeg havde stor angst for, at folk kom for tæt på mit ansigt, holdt mig ubevidst for munden og dækkede min pande med mit hår, når jeg talte med andre mennesker og var som ung kvinde i 20'erne i bund og grund rigtig ked af min hud. Behandlingerne hos Coco har gjort underværker; hun er meget professionel og forstående i sin tilgang til mine hudproblemer, hvilket tydeligt kan ses. Jeg har sideløbende fulgt den hudplejerutine, som hun skræddersyer til mig, og kombinationen af de to gør tilsammen, at jeg i dag umotiveret får komplimenter for hvor flot og pæn min hud er blevet. Det lindrer virkelig et ar på sjælen, jeg har haft længe, og jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger til Coco og Holistic Beauty".
"Jeg sidder og kigger på før/efter billeder. Wow. TAK ❤️❤️❤️ endelig kan jeg vise mig selv i offentligheden uden makeup og uden at føle mig dårligt tilpas. Du har reddet mit ansigt!! Glæder mig til min tid om to uger 🙏🏼🙏🏼"
"Tak Christina Coco og Holistic Beauty. Efter at have fulgt jeres vejledning omkring produkter og behandlinger, og brugen af dem, har jeg nu fået dette fantastiske resultat! Og dette er kun efter et par uger! Min hud har aldrig været så mættet af fugt og fin i strukturen som den er nu, så jeg er virkelig taknemmelig. Ps: intet filter brugt"
"Kære Holistic Beauty Team og en særlig tak til Maria. For første gang har jeg været til undervisning på mit studie uden andet make up i hovedet end CC cream fra pHformula. Tak for at have givet mig en almindelig hud igen. Jeg glæder mig hver gang jeg skal til behandling!
"Jeg har i længere tid gået til hudlæge, spist flere medikamenter og brugt forskellige cremer mod min acne, desværre alt sammen uden held. Efter jeg stoppede med flere års brug af P-piller gik min hud helt amok og min acne blev værre og jeg var desperat efter hjælp for at få “min hud” tilbage. Jeg fandt Holistic Beauty på Instagram og følte at jeg kunne se mig selv i deres tilgang til hudpleje. Jeg fik min første kemisk peeling for nogle måneder tilbage og har for nyligt fået min 3. Det er det bedste jeg har gjort og intet andet jeg har prøvet har været så effektivt. Jeg har brugt hjemmepleje anbefalet af Christina som også udførte mine behandlinger og jeg havde ikke turde håbe på det resultat jeg har fået i dag. Stort tak og kæmpe ros til Christina og Holistic Beauty!"
"Kære Holistic Beauty team. Jeg vil blot have den ære at takke jer og Christina Coco for de fantastiske resultater jeg har fået med min hud og specielt min hage. Jeg har i flere år gået med disse røde knopper og været ved hudlæge/ læge flere gange og fået behandlinger af dem med piller og cremer osv. Intet hjalp og jeg har kastet mange penge efter ingenting og til sidst nærmest givet op... Lige ind til min veninde anbefalede jeres skønne klinik. De første to billeder er fra januar i år 2018 og så hvordan min hage er den dag i dag. Billederne er på ingen måde redigeret. Jeg er evigtaknemlig for jeg ikke behøver skjule mit ansigt på samme måde mere. Tusind tusind tak. Jeg nyder stadig at komme hos jer hver 8 uge ca og bruge min hjemmepleje - og det vil jeg blive ved med!"
TUSIND TAK til vores skønne kunder for at dele deres oplevelser!
Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.