Hej, mit navn er Stine. Måske har du mødt mig i klinikken.
Jeg er uddannet kosmetiker, vippeteknikker og spraytan-stylist. Jeg vil løbende give jer gode råd, indenfor de områder hvor jeg har specialiseret mig.
Om du vil det eller ej, taber du desværre ca. 1-3 vippehår dagligt, sådan fungerer hårets cyklus.
Men med nogle få tips og tricks kan du få dine Eyelash Extensions til at holde længere.
Først og fremmest, VIPPESERUM!
Jeg kan klart anbefale M2, som er min favorit og jeg køber den igen og igen. M2 vippeserum forlænger vippens levetid, hvilket gør at dine vipper kan nå at vokse sig længere, inden de tabes og udskiftes. Den styrker håret og gør vipperne både tykkere og mørkere.
Rene vipper er glade vipper!
Sørg derfor altid for at rense dine vipper fri for makeup, smuds og snavs. Er vipperne beskidte mindskes holdbarheden, og gør at du taber flere vipper end du ellers ville gøre!
Undgå olie-holdige produkter!
Det kan både være din makeup-rens, ansigtsrens, mascara eller øjencreme, så vær’ opmærksom på dette, da det gør limens holdbarhed dårligere!
Få dig en Save-my-face-pude!
Save-my-face-puden kan med fordel benyttes, da den er med til at passe på dine vipper natten igennem. På grund af det smarte design bliver vipperne beskyttet og man undgår slitage hvis man sover meget på siden.
(BONUS: save-my-face-puden i silke sørger også for at beskytte huden mod linjer og rynker som normale pudebetræk kan medføre).
Husk børsten!
Undgå at pille, hive og klø voldsomt i dine eyelash extensions! Benyt istedet den lille børste du har fået af din vippetekniker.
Opfyldning får dine Eyelash Extensions til at holde længere
Tilsidst vil jeg anbefale at du får lavet en opfyldning ca. hver 3. uge. Min anbefaling er dog stadig med forbehold for den enkeltes behov og forfængelighed. I sommerperioden kræver vipperne desværre ekstra omsorg grundet varmen, solcreme, sved og strand, hvilket resulterer i flere og hurtigere tabte vipper. Jeg anbefaler derfor opfyldning ca. hver 14 dag i løbet af sommeren.
Jeg håber du nu har nogle gode og brugbare råd til hvordan du får dine Eyelash Extensions til at holde længere. Du er altid meget velkommen til at komme forbi i klinikken og få et godt råd, eller skrive til os.
LÆS MERE OM EYELASH EXTENSIONS HER
BOOK DIN TID TIL EN BEHANDLING HER
2 kommentarer
Efterlad en kommentar
Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.